En-to-tre god hårdag
01. oktober 2019

Hvad gør du, når efterårsblæsten får godt fat i lokkerne, der i forvejen kunne have det bedre efter sommerens mindre gode behandling med sol og saltvand? Eller når dage med fugtigt efterårsvejr truer med at give dig en frisure, der mest af alt minder om Monicas i det afsnit af Venner, hvor de er på Barbados? Centrets dygtige frisør har løsningen, der består af tre skønne produkter, som bliver dine nye venner i nøden.

 

1. Nashi Argann Conditioner

Hvis du har taget sommerens tørre spidser med dig ind i efteråret, er der én løsning: FUGT! Derfor har du brug for et produkt lavet specielt til formålet. Denne conditioner plejer håret, får det til at føles sundt og stærkt, og håret bliver lettere at rede ud. Massér den ind i spidserne, når håret er nyvasket og vådt, og lad den virke i 2-3 minutter.

 

Conditioner, By Vinding, kr. 149,-

 

2. Nashi Argan Instant Hydrating Styling Mask

Fugtigt efterårsvejr kan som nævnt hurtigt sætte en stopper for charme, selvtillid og lækkert hår. Her er leave-in spray’en fra Nashi Argan genial. Den mindsker kruset hår, sørger for pleje og varmebeskyttelse og gør det nemt at style håret. Og så skal den ikke skylles ud. Bare spray den i nyvasket og håndklædetørt hår, kør børsten gennem lokkerne – et voilà.

 

Hår maske, By Vinding, kr. 169,-

 

3. Nashi Argan Oil

Det her lille vidunderprodukt styrker håret og tilfører blødhed, så det filtrer mindre – slet ikke uvæsentligt i blæsevejr. Og selvom det er en olie, skal du ikke være bange for, at den fedter. Vær blot opmærksom på at fordele den i spidserne og ikke oppe ved hårrødderne. Som en bonus beskytter olien også dit hår mod solens stråler (hvis de skulle kigge forbi) og hjælper mod kruset hår.

 

Olie, By Vinding, kr. 299,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
To festlooks til ham
30. september 2019

Herretøj behøver ikke bare at bestå af et par bukser og en bluse. Og når der er fest på programmet, må den gerne få lidt ekstra gas. Mønstrede detaljer og maskuline accessories løfter dit sæt, uanset om du går efter det afslappede udtryk eller det klassiske og elegante.

 

Cool og casual

Jeans er mange mænds bedste ven i klædeskabet, og det forstår vi godt. Vælger du en T-shirt til et par jeans i en let slidt vask, kan du med fordel tilføje nogle items, der gør det hele lidt mere festligt. Mønstrede strømper har været fremme længe, og vi tror på, at de er kommet for at blive. De er den perfekte tilføjelse til dit look, når der gerne må ske lidt, uden at det stikker helt af.

 

Blå denim er superflot sammen med brunt læder, og derfor er disse lækre high-top sneakers et godt valg. Gå all in, og bind looket sammen med et matchende ur. Kommer du frem til festen på cykel eller gåben, så vælg en let overgangsjakke med en cardigan under – og husk en fed herretaske til det mest nødvendige. Klar, parat, fest!

 

Festlig og elegant

Skjorte og habit går aldrig af mode, og sværger du til det elegante look, kan du hente inspiration til et lækkert sæt her. Den sorte habit er en klassiker, men kan også hurtigt blive lidt formel. Derfor kan du med fordel vælge et mørkeblåt sæt, og gerne et med tern, som vi er begyndt at se mere af. Hvis du er modig, sætter du en mønstret skjorte til ternene. Og ja, det kan du sagtens – mønstermiks er nemlig mere in end nogensinde.

 

Når du giver den gas med mønster på sæt og skjorte, er det en god idé at holde dine accessories i et mere klassisk look. Vælg for eksempel et ensfarvet slips, og skab ekstra elegance med en klud i jakkelommen. Et maskulint ur på håndleddet og et par klassiske herresko, der matcher dit bælte giver det sidste touch.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Sensommermode
27. august 2019

Det vil være en skam allerede at kalde det efterår, selvom vejret desværre indikerer det. Vi kalder det derimod sensommer og har samlet en håndfuld gode tips til, hvordan du går efteråret stilsikkert i møde. Vi har samlet en række trends, som kommer til at præge dette efterår inden for herre- og damemode.

 

Sensommermode til hende

Temperaturen er unægtelig på vej nedad, men måske skal du lige vente lidt med at sende hele sommergarderoben i vinterhi.

 

Den helt store vinder, når man ser på årets sensommermode, er nemlig lag på lag-stilen. Det betyder, at du kan klæde dig i flere lag tøj og mikse materialer, længder, mønstre og farver – og det giver rig mulighed for at klæde dig både moderigtigt og praktisk på samme tid. Derfor må du endelig ikke gemme sommerkjolerne væk, da du kan genbruge dem året rundt ved blot at smide et par klassiske jeans under. Hvis du er modig, kaster du dig ud i et par kassebukser. Smid en varm strik under jakken, og du er klar til efteråret.

 

De mange kombinationsmuligheder gør det muligt at forny en stor del af garderoben med blot ét nyt stykke tøj. Derved skåner du både pengepungen og miljøet. Herligt, ik!

 

Billi Bi bordeaux/guld sneakers, Skokjær, kr. 1.000

Kjole med blomsterprint, H&M, kr. 179

Strømper, H&M, 2 stk. kr. 69,95

Creoler øreringe, Nicolaisen, kr. 315

Armbånd, Nicolaisen, kr. 615

Halskæde med vedhæng, Nicolaisen, kr. 760

Læderjakke, Spot/Choise, kr. 1.999

Gul taske, Vero Moda, kr. 249,95

 

Sensommermode til ham

Denim har i flere årtier været et sikkert valg, og efteråret 2019 er heldigvis ingen undtagelse. Her kan ægte denimfans tilmed glæde sig over, at tendensen ikke kun tæller de klassiske jeans, men også – igen – har fundet vej til overkroppen.

 

Ikke siden 1980’erne har det været så populært at køre double-denim, som det kaldes, når man kombinerer denimjeans og -skjorte. Du kan lægge forsigtigt ud ved at tage en lækker strik over skjorten og kombinere med en moderigtig skindjakke. Eller du kan knappe skjorten op og smide en t-shirt under og køre det afslappede double-denim look.

 

Men glæd dig samtidig over, at denimjeans og -skjorte også ser rasende godt ud hver for sig. Du går nemlig aldrig galt i byen med det klassiske look, denimjeans og striktrøje, nu hvor temperaturen er på vej nedad. Du kan til enhver tid hoppe i et par sorte jeans til denimskjorten og fuldende looket med cognacfarvede sko og urrem.

 

Lloyd sko, Skokjær, kr. 1.200

Denim skjorte, H&M, kr. 249

Tommy Hilfiger ur, Nicolaisen, kr. 1.395

Milestone brun læderjakke, Mr Holstebro, kr. 2.500

Olivengrøn pullover, Mr Holstebro, kr. 500

Hugo Boss jeans, Mr Holstebro, kr. 1.200

Relaterede artikler
Se alle artikler
Fede fund til far
13. maj 2019

Det kan være svært at finde en gave til manden der har alt. Derfor har vi samlet et par fede fund, så du kan forkæle din far med lidt ekstra sjove, personlige og praktiske gaver.

 

Duften af sommer

Parfume, Matas

Gør din far sommerklar med en frisk sommerduft. Et sikkert, men godt gavevalg.

 

En slurk af Fur til far

Øl, Centerkiosken

Forkæl din far med velsmagende specialøl. Gaven, han kan gemme til specielle lejligheder eller bare drikke, når kalenderen siger afslapning og hygge.

 

En pæn portion nørdviden

Kogebog, Bog & Idé

Kogebogen tager selvfølgelig afsæt i en køkkenmaskine, du ikke finder i det gængse køkken. En perfekt gave til din madglade far, der elsker at nørde i køkkenet.

 

Nyt til sommergarderoben

T-shirt, Mr Holstebro

Med en farverig t-shirt puster du lidt liv i din fars sommergarderobe. Med den er han klar til sol, sand, strand og vand.

 

Det sikre gavevalg

Skjorte, Mr Holstebro

En pæn, enkel skjorte er altid en god idé. Hvis din far ikke er den store shopaholic, vil han sætte pris på lidt nyt og lækkert til klædeskabet.

 

Grillmasterens grej

Spækbræt og kniv, Flying Tiger Copenhagen

Til ham, der er vild med at lave mad. Han melder sig selvfølgelig, når der skal udpeges en grillmaster til sommerens havefest, og så skal grejet være i orden.

 

Dansesko til sommerfesten

Sko, Skokjær

Hvis din far er lidt af en modemand, der går op i sit udseende til både hverdag og fest, så forkæl ham med et par pæne sko til samlingen.

 

Til det indre legebarn

PlayStation. Game Stop

Bliver din far aldrig for gammel til at spille PlayStation? Så er det den ideelle gave, som børn og børnebørn også kan få glæde af.

Relaterede artikler
Se alle artikler
En sund sommerglød

Sommersæsonen kræver, at du passer ekstra godt på din hud.

Derfor har vi sammensat et par gode råd, så du opnår en sund sommerglød.

 

Forkæl din hud med ekstra pleje i sommersæsonen

Den lune sæson er en favorit hos de fleste. Det er en sæson, hvor vi skruer ned for makeuppen og lader den solkyssede hud være naturlig og utildækket. Det betyder, at du skal kæle lidt ekstra for din hud om sommeren.

 

Det er tid til at give toilettasken og badeværelseshylden en sommeropgradering, så den passer til fine, lette sommerkjoler og saltvandsskyllet hår.

 

Sund sommerkulør

På den ene side er vi pjattet med solen. Den giver lys, varme og fornyet energi.

På den anden side ved vi, at vi skal passe på huden, når den udsættes for solens UV-stråler. Så sørg for at smøre dig grundigt ind i solcreme, når du hopper i bikinien.

 

Tag solhat og solbriller på, så du opnår et stilsikkert sommerlook, der beskytter hud og øjne med solen stråler.

 

Sommerlook

Hvis du vil se blændende ud til sommerens mange fester, så er fugt og pleje alfa omega.

 

Når basen først er på plads, kan du påføre en let makeup. Mascaraen, der fremhæver dine smukke øjne og pudderen, der giver dig et ekstra strejf sommerglød. Sådan skaber du et let og elegant sommerlook.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Style din sommerkjole

Sommeren og foråret byder altid på en masse kjoler – lange, korte og figursyede.

Men hvordan styler du dem bedst?

 

I denne guide giver vi et bud på, hvordan du kan style de forskellige kjoler med jakker og sko, så du er klar til sommeren.

 

Den søde

Blomsterprint og pastelfarver er igen i år forårs- og sommerfavoritter. Den gule farve er frisk og stråler af forårsstemning. Giv det søde look et twist med en rå denimjakke og mørkeblå ruskindssko. Et lækkert outfit til både hverdag og fest.

 

Den simple

Den simple kjole med det helt rigtige snit og den perfekte længde. Den kjole du tager frem igen og igen, når tøjkrisen melder sig. Pift den op med en cool ruskindsjakke i jordfarver og et par skinnende sko. Ton kjolen ned til hverdag og op til fest.

 

Den printede

Print giver liv til dit outfit. Igen i år ser vi en masse dyreprint og længde på sommerkjolerne. Style den snakeprintede kjole med en cool læderjakke og et par hvide sneakers. Perfekt til sæsonens mange festivaller og havefester.

 

Den festlige

Med sarte nuancer og feminine blonder er du klar til de mange fester, som foråret og sommeren byder på. Et par stiletter og en lys jakke giver et mere formelt og fint look, så du er klar til barnedåb, bryllup eller konfirmation.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Fem til mor

Forkæl din mor med en god gave, når det er hendes dag. Eller måske bare en dag, hvor hun fortjener lidt ekstra opmærksomhed og kærlighed.

 

Her finder du 5 bud på gaver, som helt sikkert vil gøre din mor glad.

 

Chokolade

De fleste mødre har en sød tand. Er din mor også vild med søde sager? Så forkæl hende med chokoladeovertrukket lakrids, når det er hendes dag.

 

Shampoo, 300 ml

Går din mor meget op i, at håret sidder godt, både til hverdag og fest, så kan du finde nogle gode hårplejeprodukter til hende. Giv hende en god hårdag – hver dag.

 

Oils of life-gaveæske

Forkæl din mor med lækre olier, der beriger huden med blødhed og en smuk glød. Så er hendes hud ekstra klar til sommer og sol.

 

Parfume, 30 ml

Har din mor en yndlingsduft? Eller er hun typen, der ikke er bange for at prøve en ny parfume? Uanset hvad, bliver hun garanteret glad for lidt sommer på flaske.

 

Sandaler

Alle kvinder elsker sko, og for de fleste er det ingen sag at gøre plads til ekstra par i skoskabet. Sørg for, at din mor er klar til sommersæsonen med et par fine, farverige sandaler.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Den lille sorte
10. november 2018

Den festlige

Den klassiske sorte kjole er blevet piftet op med sten og nitter, der tilfører kjolen et råt og cool look. Kjolen er til hende, der allerede har kalenderen fyldt op med julefrokoster og mangler en kjole, der skiller sig ud fra mængden. Med den her kjole er du klar til at rocke de vilde julefrokoster med både veninder, venner og kolleger.

 

Den klassiske

Den klassiske sorte kjole er et must i enhver piges garderobe. For med den klassiske sorte kjole har du altid noget til hverdag, til hygge og til fest. Når du ikke ved, hvad du skal tage på, kan du altid finde den frem, for med den på vil du stråle til hver en anledning.

 

Den moderne

Alle ved, at blonder aldrig går af mode. Derfor er den lille blondesag en sikker vinder til julens mange familiefester. Den høje hals og de lange blondeærmer, giver et moderne look, der gør, at kjolen vil hitte til alle anledninger med familien.

 

Den stilrene

Inden længe skal årets sidste og fedeste fest, skydes i gang. Med den stilrene sorte sag med de korte blondeærmer, kan du feste ind i det nye år med en selvsikker stil. Når du først har fået den her kjole ind i din garderobe, kan du være sikker på, at outfittet til de næste mange fester er sikret.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Med alle 40 år – Mr. Holstebro
25. september 2018

God service er stadig moderne

Mr. Holstebro og indehaver Bjarne Jeppesen har været en del af Nørreport Centret helt fra starten for 40 år siden, og ifølge jubilaren har stort set alt ændret sig. Bortset fra at kunderne stadig vælger butik ud fra parametre som service og tillid.

 

Da man i Holstebro i 1970’erne begyndte at snakke om et butikscenter, var der en butiksansat i Fredericia, der spidsede øren: 23-årige Bjarne Jeppesen, der er barnefødt i Holstebro, havde lysten til at springe ud som selvstændig – og tankerne om et center, synes han, lød spændende.

 

– Det kunne være spændende at være en del af – og så var det den helt rigtige måde at udvikle byens handelsliv, siger han.

 

Med en mor, der drev detailhandel, vidste han en del om, hvad det krævede – og banken troede på idéen. Og så var det bare at gå i gang: Da centret åbnede – og Bjarne Jeppesen i øvrigt var nået at fylde 24 år – åbnede han Tøjeksperten, som for tre år siden blev til Mr. Holstebro.

 

– Vi var nogle stykker, som var relativt unge og grønne. Vi havde masser af gåpåmod, men ikke så meget erfaring. Men heldigvis var Bager Tange en af de bærende kræfter i processen med at gøre centret til virkelighed. Og han fungerede som en slags mentor for os; han var næsten dagligt forbi vores butikker og var en fantastisk støtte, fortæller Bjarne Jeppesen, der særligt husker en bestemt frase, som Tange ofte brugte, og som hjalp de unge butiksindehavere: ”Når det bliver stille i butikken, tror I aldrig, der bliver travlt igen og når der bliver travlt, tror I aldrig, der bliver stille igen!”

 

Flere butikker

 

Lige som dengang er der stadig sæsoner med mere travlt end andre. Men når han skal sammenligne livet som detailhandler i dag med for 40 år siden, er han ikke i tvivl:

 

– Alt er forandret: Forbrugsmønstre, konkurrencen, indkøb, priser, markedsføring. Alt på nær ét er forandret, for god service er stadig moderne. Det var det, vi levede af dengang, og det er det, vi stadig lever af. At vise kunden interesse, afdække hans behov og dække behovet. På en ordentlig og serviceminded måde, siger han og peger på, at internethandlen i dag ofte ses som den største trussel mod detailhandlen.

 

– Men den ydelse vi leverer, kan man ikke få på nettet. Derfor har vi også mange loyale og trofaste kunder. For hvem har ikke lyst til at handle der, hvor man synes, man har fået en god oplevelse? Vi skal selvfølgelig være konkurrencedygtige på prisen, men kunderne vælger butikken ud fra service og tillid.

 

Måske af samme grund hilser Bjarne Jeppesen øget konkurrence velkommen, og håber ligefrem på at centret hurtigst muligt udvider med flere butikker – også tøjbutikker.

 

– Jeg glæder mig over renovering, for det er tiltrængt. Men jeg håber også, at efterspørgslen på butikker, vil få ejeren af centret til at udvide. Men 2,4 mio. kunder gennem centret hvert år, er der både behov og basis for flere butikker. Og konkurrencen stiller jeg gerne op til. Alt hvad der er godt for Holstebro, er også godt for den enkelte forretning. Og jeg vil hellere have butik i en stærk handelsby end en uddøende handelsby, siger jubilaren.

 

De har også være med fra starten:

Skokjær

Centerkiosken

Nicolaisen

Relaterede artikler
Se alle artikler
Forkæl din far
03. maj 2018

Det er det samme hvert år: Fars Dag er lige om hjørnet, og du har stadig ikke fundet hans gave. Et par lækre sokker eller en klassisk hvid t-shirt går du aldrig galt i byen med, men fik han ikke også det sidste år? Fortvivl ikke – her får du et udvalg af mandesager, der vil få ham til at føle sig som verdens mest forkælede far den 5. juni.

 

Du kan også skrue op for kreativiteten og give ham en oplevelse sammen med dig. Man behøver ikke være ekspert for at lade sig rive med af stemningen på en fodboldstadion og få nogle særdeles underholdende timer. Det samme gælder et madlavningskursus eller en vinsmagning. Her skal man faktisk kun kunne lide lækker mad og god vin – og hvem kan ikke det?

 

Hos Mr. i Nørreport Centret har de den klassiske hvide T-shirt i forskellige fits samt et hav af lækre sokker, men de har også en hel masse andet. Her giver JesperMølgaard Kristensen dig sine bedste bud på gaver til den modebevidste far – eller giver:

  • Matinique skjorter med lange og korte ærmer i mange flotte farver
  • Alberto bukser og shorts i forskellige vaske til sommeren
  • Connexion slips og butterfly i farver og mønstre til sommerens fester
Relaterede artikler
Se alle artikler