Timetilbud den 1. september
25. august 2023

Fødselsdags-timetilbud

Den 1. september har vi åbent til kl. 22.00, og butikkerne vil friste med ekstra gode timetilbud.
Så kl. 20 – 21 skal du være på pletten for at få fingre i de gode tilbud.

Se bare her

👇

Relaterede artikler
Se alle artikler
Sommermode til ham og hende
24. maj 2023

Farver, print og lette materialer

 

Sommeren er landet, og moden dikterer lette farver, print og hør. Sæt din hat, som du vil, eller bind en lille dekorativ klud i halsen. Tilsæt de obligatoriske solbriller (hav gerne flere på lager) og sørg for, at du har en jakke eller blazer i nærheden. You never know.

Caroline, Vero Moda

Kjole m/knapper kr. 299,95

 

Lasse, Mr. Holstebro

Tommy Hilfiger skjorte kr. 600,-

Brax shorts kr. 700,-

Degn Nørreport

Strop kjole kr. 399,95

Matas

Neglelak CND Vinylux kr. 124,95 pr. stk.

Skokjær

Sandal Nero Giardini kr. 1200,-

Mr. Holstebro

Shorts Super Dry kr. 600,-

Mr. Holstebro

Skjorte Super Dry kr. 500,-

Skokjær

Birkenstock kr. 950,-

Nicolaisen

Nuni ørering med muslingeskal kr. 400,- pr. stk.

Smarteyes

Ray Ban solbrille dame kr. 1298,-

The Body Shop

Gloss/læbepomade kr. 75,-

Smarteyes

Ray Ban solbrille herre kr. 1298,-

Nicolaisen

Tommy Hilfiger armbånd herre kr. 495,-

Flying Tiger Copenhagen

Taske kr. 80,-

Creme Fraiche

Nederdel og top kr. 199,95

The Body Shop

Eau de toilette, unisex/herreduft kr. 355,-

Matas

Hugo Boss, 100 ml. herreduft kr. 794,95

Relaterede artikler
Se alle artikler
Stay hydrated

Sommerdrinks du let kan lave

Skal du lige til at gribe ud efter den kølige hvidvin eller blande en kande Ribena? Vent! Prøv noget nyt. Fx champagne-mojito eller rosé med et twist. Begge forfriskende og kølige – med eller uden alkohol. Du bestemmer. Bare husk at lægge is på køl allerede nu.

Rosé med lime og mynte

Den hurtige (og vanedannende)

Opskrift til 4 glas

 

4 dl rosévin

2 cl tonic

2 usprøjtede limefrugter

En halv potte frisk mynte

Isterninger

 

Så er der snart serveret:

Find fire flotte glas frem. Fyld dem med rosé, tonic og isterninger. Skær limefrugterne i både, og plop dem i drinks’ene sammen med mynteblade. En lille skål saltede mandler til, e!t voila!

 

Den knap så hurtige – men stadig vanedannende

Champagne med mynte og lime

Opskrift til 4 glas

1 dl sukker

1 dl vand

5 cm frisk ingefær

2 usprøjtede limefrugter

8 cl hvid rom

Champagne eller cava

4 stilke frisk mynte

Isterninger!

 

Kog sukker og vand til en sukkersirup. Rør rundt til sukkeret er opløst. Skræl et stykke af ingefæren, og skær den i skiver sammen med 1 lime. Put ingefær og lime ned i gryden til siruppen. Lad hele baduljen stå og trække, til det er kølet. Hæld sirupmassen i en si med en skål under, så du sigter ingefær og lime fra.

 

Fyld 4 glas med isterninger. Hæld 2 cl sukkersirup og 2 cl rom i hvert glas. Fyld herefter op med champagne. Så meget, som du synes.

 

Alle ingredienser kan du få i REMA100 i Nørreport Centret.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød Henriette fra Flying Tiger Copenhagen
23. maj 2023

Os fra Nørreport

”Jo mere jeg tabte mig, desto mere voksede mit selvværd og selvtillid.”

 

Mød Henriette. Butikschefen i Flying Tiger Copenhagen, der er arbejdsom som få og vild med Bailey. Som hendes hund hedder. Henriette gennemgik en personlig sejr, da hun lykkedes med at tabe over 70 kilo efter at have været stor hele sit liv. Hun er kåret som årets butikschef i distriktet i 2023 – foruden at være den heldige faster til fem børn.

 

 

Infoboks

Navn: Henriette Poulsgaard

Alder: Lige fyldt 50 år (”det var en hård omgang”, citat: Henriette).”Til gengæld var det en god fest med venner og bekendte”

Stilling: Du kan møde Henriette i Flying Tiger Copenhagen her i centret, hvor hun har været butikschef siden 2016.

 

Hvordan kom du til Tiger-butikken?

”Jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Noget, der var lidt højere kvalificeret end det, jeg kom fra. Jeg havde været afdelingsleder i Meny i Ellebæk i ni år. Og Flying Tiger er bare en butik, jeg altid lige har skullet ind forbi, når jeg var ude og shoppe. Det er det stadig.”

 

Hvad er det bedste ved at arbejde i Flying Tiger?

”Det er alle de sjove varer, vi har. Vi er vilde med, når der kommer nye farver, nye modeller, alt muligt nyt, vi ikke har set før. Der er heller ikke to dage, der er ens. Og så er der alle de fantastiske kolleger – både her i butikken og i distriktet.”

 

Hvad laver du, når du ikke er i Nørreport Centret?

”Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal jeg ud og gå med min hund. En lille pekingeser/ chihuahua-blanding. Bailey. Racen hedder en ’cheeks’. En designerhund, har jeg læst mig til. Han er lige blevet otte år. Ham går jeg en lang tur med efter arbejde. Ellers er jeg ude med venner, er sammen med min mand, eller hygger derhjemme.”

 

Kan du fortælle lidt om dine mange års kamp for personlig sejr?

”Jamen jeg har altid været stor. Jeg blev indlagt første gang, da jeg var 13 år. Og så skulle jeg tabe mig inden min konfirmation. Jeg var på julemærkehjem i 8.-9. klasse, i seks måneder. Det var dejligt. Og jeg tabte mig, men hver gang jeg kom hjem, tog jeg det hele på igen. Jeg har tre brødre, der er høje og slanke, og vi har da fået det samme mad, skulle man tro. Men altså. Jeg flyttede tidligt hjemmefra, da jeg var 18, og så gik det helt galt. Jeg tog rigtig meget på.

 

Jeg mødte så Henrik, min mand, da jeg var allerstørst. Vi blev gift i 2000. Og så begyndte vi at tale om at stifte familie. Det kunne bare ikke rigtig lykkes, fordi jeg var så stor, og de sagde til mig, at jeg var nødt til at tabe mig. Så læste jeg om den her operation, gastrisk bypass, ad flere omgange, og jeg havde jo set hende her Merethe i fjernsynet (TV2-programmet ’Merethes mave’ fra 2001, red.), og tænkt, at det kunne være noget. For jeg havde prøvet alt. Og det gik sådan set også fint med at tabe mig, jeg tog bare det hele på igen. Men jeg skulle altså tabe mig for at kunne få den operation. Og det lykkedes.

 

Men da jeg så endelig blev godkendt, var der fire års ventetid. Det kunne vi ikke vente på. Så jeg fandt ud af, jeg kunne blive opereret hos Mølholm i Vejle for 124.000. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jo mere, jeg tabte, desto mere voksede mit selvværd og selvtillid. Jeg fik fx mod til at søge mit nuværende job.

 

Jeg bliver også glad og stolt, når jeg kigger på min tatovering, som jeg startede på for 10 år siden. Den er ikke stor, men den betyder meget for mig og den forandring, jeg har været igennem og stadig arbejder med.

 

Jeg synes ikke, jeg har gener, jeg ikke kan holde ud. Jeg blev opereret i 2006. Det fjernede 60 kilo. Jeg tog efterfølgende 15  kilo på, som jeg tabte igen. I dag er jeg ikke på kur, men jeg skal altid være opmærksom på, hvad jeg spiser.”

 

Har du et godt råd til andre, som gerne vil bryde med en vane eller omlægge deres livsstil?

”Find din største last eller svaghed. Da jeg boede alene, var min største last aftensmåltidet. Jeg spiste kæmpeportioner før operationen. Jeg kunne godt spise morgenmad, og så ikke spise mere før om aftenen, hvor jeg så spiste rigtig meget. Så min forbrænding var jo også helt kørt i stykker. Men et godt råd er at snyde din hjerne til at tro, du spiser en hel tallerkenfuld. I stedet spiser jeg aftensmad af en desserttallerken.”

 

Hvad har været det sværeste?

”Forandringen. Det gik meget stærkt til at starte med. Folk kom hele tiden og sagde ’hvor ser du godt ud’, mens jeg i spejlet stadig så den samme størrelse, som jeg var før. I dag kan jeg godt se forandringen, men det kunne jeg ikke i starten.”

 

Hvori består den største forandring fra før til nu, synes du?

”Mere frihed. Det meste er nemmere. Det er blevet nemmere at finde tøj. Jeg kan finde tøj i alle butikker lige pludselig.”

 

”Folk kom hele tiden og sagde ’hvor ser du godt ud’, mens jeg i spejlet stadig så den samme størrelse, som jeg var før.”

 

Hvad drømmer du om?

”Lige nu er min største drøm at opleve New York, og gerne med min store niece. Det er noget, vi har talt om i flere år. Jeg vil bare gerne opleve Amerika og specielt New York. Jeg har set så mange serier derovre fra, så det kunne være sjovt. Bare 4-5 dage i New York. Det er ikke en urealistisk drøm, men ikke desto mindre.”

Relaterede artikler
Se alle artikler
Spar på el-tips
27. april 2023

Money, money, money

El-besparende alternativer i stride strømme

Strøm er dyrt, tarifferne er høje, verden er af lave, og du fik ikke penge tilbage i skat. Hvad skal der dog blive af menneskeheden? I stedet for at give de kapitalistiske el-mastodonter dine hårdt optjente penge, så snig dig udenom, og brug de analoge alternativer. Hæhæ.

Skru ned for varmen, og få varmen med:

Plaid fra Søstrene Grene – kr. 298,-
Strik cardigan fra Degn – kr. 599,95
Strømoplader med solceller fra Flying Tiger Copenhagen – kr. 150,-
Lyskæde med solcelle fra Flying Tiger Copenhagen – kr. 80,-

 

Drop opvaskemaskinen og tørretumbleren:

Viskestykker fra Søstrene Grene – fra kr. 24,80
Opvaskebørste fra Søstrene Grene – kr. 13,68
Tøjklemmer fra Flying Tiger Copenhagen – kr. 30,-
Blå tørresnor fra Flying Tiger Copenhagen – kr. 30,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød Jesper, Nicolai og Lasse fra Mr. Holstebro

Os fra Nørreport

Mød Jesper, Nicolaj og Lasse fra Mr. Holstebro

 

Herretøjsbutikken Mr. Holstebro vandt prisen for Byens bedste shopping for ham i 2022. Vi har mødt tre af d’herrer i butikken til en snak om god stil, undervurderede beklædningsgenstande, faglig stolthed og godt kollegaskab. Og så får du Jespers historie om, hvordan han personligt blev kongelig hofleverandør.

 

Infoboks:

Jesper Busk – til venstre – er snart 55 år og bor i Skive med sin kone og deres to voksne piger. Trods Jespers unge alder er han faktisk lige blevet morfar. Jesper kom i lære i 1986 og har solgt tøj lige siden – når han da ikke spiller golf.

Nicolaj Nielsen – i midten – er 30 år og bor i Holstebro. Uddannet ved Mr. Arthur i Struer. Har arbejdet i Mr. Kæden i over 6 år (med en enkelt smutter til Tøjeksperten). Bruger sin fritid på at rejse, samle på ting og fyre den af som computernørd.

Lasse Hansen  – til højre – er 28 år, bor i Holstebro og udlært i Tøjeksperten i Ikast for ca. 10 år siden. Lasse har været lidt rundt i forskellige butikker, før han landede i Mr. Holstebro for ca. 2 år siden. Lasse bruger det meste af sin fritid på sin cykel.

 

Spørgsmål:

Hvad er det bedste ved at være kolleger i Mr. Holstebro?

Lasse: ”At vi kompenserer hinanden ret godt i dagligdagen. Men også jargonen internt; at vi kan tage pis på hinanden, vi hygger os, og det ikke skal være så pissehøjtideligt alt sammen.

Nicolaj: Det gode humør, glade kunder, og så er det også dejligt med loyale kunder, som man ikke nødvendigvis snakker meget privat med, men alligevel lige kender lidt. Der er mange faste kunder her, og det er da med til at give en god jargon.

Nicolaj: Men det er også fedt, at der er lidt aldersforskel, det er også med til at give en god stemning.

Jesper (griner): I er da jævnaldrende. Og så er der mig.

 

”Det ikke skal være så pissehøjtideligt alt sammen.”

Lasse

 

Har I nogle sjove oplevelser fra jeres tid i branchen?

Lasse: Altså.. det har vi jo. Jeg kan bare ikke komme på nogen på stående fod.

Jesper: Altså, nu er jeg jo den ældste …

Lasse: Det siger du ikke?

Jesper: Jeg har solgt et par Levi’s cowboybukser til kronprinsen.

Lasse: Nej?! Har du det?

Jesper: Og så har jeg haft en kunde, der kom ind en lørdag klokken 12 og købte en smoking. Så spørger jeg jo lige ”nå, men hvornår skal du så bruge den?” jamen det skulle han klokken tre, der skulle han giftes.

Lasse: … Men du har simpelthen solgt et par Levi’s til kronprinsen?

Jesper: Jaja, nede i Varde. Lige pludselig kommer der sådan en meget bredskuldret mand ind og stiller sig. Så kommer der en ung gut ind og kigger. Han ville gerne have et par Levi’s 510 eller 501, eller hvad det var. Så kommer min chef ud fra baglokalet, og han stopper bare helt op, nærmest sådan fryser. Kunden betaler så og går igen, og ham den bredskuldrede går med ud. Så kommer min chef hen og spørger, om er jeg klar over, hvem jeg lige har ekspederet? ”Næ” siger jeg så. Så siger han ”det var sgu da kronprinsen!”

Kronprinsen havde åbenbart været ude i skydeterrænet ved Oksbøl på øvelse, og så var han lige inde og købe et par bukser. Så jeg er faktisk kongelig hofleverandør.

 

”Så kommer min chef hen og spørger, om er jeg klar over, hvem jeg lige har ekspederet?”

Jesper Busk

 

I fik prisen for Byens Bedste Shopping for ham’ sidste år. Hvad er det, der gør shopping hos jer til noget særligt?

Lasse: Jamen det er jo, som Nicolaj var inde på, jargonen, den gode stemning. Vi går meget op i, at kunderne får den bedste oplevelse som muligt.

Jesper: Vi gør meget ud af at være ansvarsbevidste over for kunden og får solgt det rigtige til kunden. Faglig stolthed.

Lasse: Og det er jo også derfor, de kommer igen. Og igen.

Jesper: Det håber vi da. Og som Nicolaj siger, så får vi da også nogle relationer til nogle af vores faste kunder.

Lasse: Ja der er da nogen, der kommer og siger, de gerne vil vente på Jesper, for eksempel.

 

Hvad er, ifølge jer, det vigtigste på en arbejdsplads? Det gode kollega-fællesskab? Løn? Opgaverne? Frokostordningen? Glæden ved at hjælpe kunderne?

Lasse: Det er jo delvist det gode kollegaskab.

Nicolaj: Og så glæden ved at betjene kunderne.

Lasse: At se kunderne gå glade herfra.

Nicolaj: At snakke med nye mennesker hver eneste dag, næsten. Det er en fornøjelse.

Jesper: Men også, når kunden siger tak for en god ekspedition eller en god oplevelse.

Lasse: Eller hvis en kunde kommer ind og siger ”sidste gang vi var her, der solgte Jesper den her habit, og den var bare helt fantastisk”. Sådan noget.

Jesper: Og så frokostordningen (griner). Der er ikke noget bedre end vores egne madpakker, haha.

 

Hvad er det fede ved at sælge herretøj?

Jesper: Jeg ville nok ikke være god til at sælge dametøj

Lasse: Det ved jeg ikke.. Jeg ved ikke, om det er federe at sælge herretøj end andre ting. Det var den hylde, vi landede på.

Jesper: Der var der, de kunne bruge os (griner). Altså der sker jo hele tiden fornyelse. I bilbranchen køber de selvfølgelig også ind ofte, men her skifter moden bare hurtigt, farverne skifter, stilen skifter, så det er hele tiden noget nyt. Plus, at der hele tiden kommer nye kunder ind, så hver dag er en ny dag.

Lasse: Og det der med, at vi på sin vis har en indflydelse på, hvad kunderne går herfra med.

Nicolaj: Ja det betyder også noget.

Lasse: Ja det er jo også os selv, der er ude og købe varerne, pege på tingene og sige ”det her kan vi sælge”.

Jesper: Ja der er meget frihed i forhold til, hvad vi selv synes.

 

Hvad er god stil for jer? At følge moden? Nypudsede sko? Bestemte mærker, eller ..?

Lasse: Altså der er vi jo meget forskellige!

Nicolaj: Jeg synes, at god stil er personlig stil. At man selv føler sig tilpas i det, man har på. At man ikke nødvendigvis er bange for at stikke lidt ud og prøve noget nyt.

 

”Jeg synes, at god stil er personlig stil.”

Nicolaj

 

Kan I sætte ord på jeres egen stil hver især?

Lasse: Det ved jeg ikke. Altså, Jesper han er jo meget sådan pæn. Nydelig. Det er Nicolaj også. Jeg er lidt mere street, oversize … Jeg har jo aldrig en blazer på ligesom Jesper, for eksempel. Det er i hvert fald sjældent.

 

Hvad er den mest undervurderede beklædningsgenstand?

Lasse: Sko! Jeg ved ikke hvorfor. Det synes jeg bare.

 

Hvor mange par sko har du derhjemme?

Jesper: Han har to hundrede par!

Lasse: Ej, det ved jeg ikke. Men det er nok ikke helt ved siden af. Jeg har rigtig mange sko. Jeg har dog solgt nogle af dem, men jeg bruger rigtig mange penge på de rigtige sko. Sidder klar, hvis der kommer nye lanceringer, jeg skal være en del af.

Nicolaj: Jeg synes, slips er undervurderet. Jeg synes, det er rigtig nydeligt.

Lasse: Men du har da aldrig slips på?

Nicolaj: Nej det ved jeg godt, men jeg synes, stadig, det er undervurderet. Jeg synes, det er nydeligt, hvis man har et helt sæt på, og så et friskt slips til.

Lasse: Ja det topper det da. Det er jo prikken over i’et.

Nicolaj: Slipset er ikke gemt helt væk, men man ser det ikke så ofte som førhen.

Lasse: Jeg tror, jeg ved, hvad Jesper vil sige: Vest! Jesper er en af de få mænd, jeg ser med vest på.

Jesper: Det er også fordi, jeg har fået lidt mave (griner).

Lasse: Det er i hvert fald sjældent, man ser mænd med vest på, nu til dags.  Og den rocker du bare.

Jesper: Jamen det er rigtigt, jeg er nok røget lidt i dén. Det er blevet lidt en fetich.

 

Er der noget, danske mænd skal blive bedre til, rent stilmæssigt?

Lasse: Farver!

Nicolaj: Altså nu sidder jeg selv i lysbrun og sort i dag, men de fleste kan altså godt blive bedre til farver. Det er meget blå, blå og blå og dæmpede farver.

Lasse: Og så synes jeg også, at det du sagde, Nicolai, med at have sin egen stil, det sker jo nogen gange, at folk prøver noget, de faktisk synes er cool, men så bliver de i tvivl, om det er for meget. ”det har jeg ikke gjort før”, ”er det for meget”…

Jesper: Så er vi tilbage ved det med at flytte folk en gang imellem. Det er jo det, jeg synes, er sjovt ved branchen. At skubbe kunderne lidt ud over kanten.

Lasse: Ja, for det er okay at prøve noget nyt. Og vi har jo også nogle gange held med det, når folk kommer og siger ”den der skjorte, jeg var i tvivl om sidste gang, hold kæft hvor er jeg blevet glad for den!”

 

”Det er jo det, jeg synes, er sjovt ved branchen. At skubbe kunderne lidt ud over kanten”

Jesper Busk

 

.. eller er der noget, danske mænd skal holde op med?

Jesper: De der med sokker i sandaler, det kan jeg simpelthen ikke holde ud (Lasse og Nicolaj griner).

Lasse: Natbukser, hvide tennissokker og Birkenstock!

Jesper: Ja der står jeg fuldstændigt af. Der er jeg blevet for gammel. Det er måske der, jeg skal trække stikket og sige, nu er jeg for gammel. Men jeg er jo også lige blevet morfar, haha. Og så … Ej. Ej, det her siger jeg ikke.

Lasse: Opsmøg på bukserne.

Jesper: Det er en panikhandling.

Lasse: Det gør Jesper, og det er altså datiden. Det er alderen igen, haha.

 

 

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Er du også julekugle-crazy?
08. december 2022

”Bare én til! Og én til …!”

Hvis der er en juleting, der er gået samlermani i, er det julekuglen. Eller, kugle og kugle. Jule-donut’en, jule-rumraketten, jule-enhjørningen, jule-regnbuen og mange andre fortolkninger af julekuglen har – side om side med de traditionelle kugler – for alvor fundet vej til butikkerne og danskernes julepynt-kasser. Og for os med hang til glitrende julepynt, er det næsten umuligt at modstå. Her får du tips til, hvordan du kan bruge de mange kugler, når du pynter op.

 

Glitrende borddækning

En fin detalje, når dine gæster sætter sig til bords, er, hvis du har bundet en smuk kugle på servietringene. Hvis du bruger sådan nogle. Ellers kan du lægge en kugle på hver tallerken – gerne én, dine gæster må tage med hjem. Du kan også blot sprede kugler i forskellig størrelse ud over dugen, så de ligger på bordet og pynter.

 

Kugler i klokke

I stedet for kun at hænge dine kugler på grene, så anskaf dig en glasklokke eller et terrarie, som det også kaldes. Læg dine smukkeste kugler i glasklokken og lad dem stå til skue i et glitrende sammensurium. Så bliver de brugt, men uden at du behøver at sætte grene i samtlige vaser for at kunne hænge alle kuglerne op.

 

Kugler på stribe

Du kan også hænge dine kugler op som guirlande i vinduet. Find dine yndlingsornamenter – det kan være et mix af kugler, hjerter, engle og grangrene – og bind et silkebånd eller hvid snor i hver, som du binder på den samlede snor, som fx kan være af sølvfarvet ståltråd.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød Niels Kristian Vester
21. oktober 2022

Indehaver af tøjbutikken Degn, Niels Kristian Vester, har solgt tøj i Nørreport Centret siden 1988. Her kan du møde manden, der løb med chefens datter, til en snak om fortid, fremtid og verdens bedste fødselsdagsgave.

 

Niels Kristian Vester, 59 år og indehaver af tøjbutikken DEGN i Nørreport Centret. Ægte morsingbo fra Ljørslev på Sydmors, uddannet i herretøjsbutikken Poul A i Nykøbing Mors. Niels Kristian har været i branchen i ca. 40 år. Først som elev i 1979, og fra 1982 som ansat i Degn Østergade, Holstebro. I 1988 åbnede han og Poul Degn deres første butik i Nørreport Centret. Den hed SPOT og solgte tøj til de unge.

 

 Har du nogensinde arbejdet med 5-årsplaner?

Nej. Jeg synes, vi arbejder i en branche, hvor der kommer nye ideer og planer meget ofte. Min erfaring har vist mig, at selvom vi forsøger at snakke fremtid og planer, så ender vi med at få nye ideer og går andre veje. Hvis vi ser tilbage på de sidste to år, er der sket en markant ændring i måden, hvorpå vi har skullet drive vores forretninger med blandt andet nethandel via live shopping. Vi kunne ikke have forudset, at vi skulle finde en måde, hvorpå vi kunne nå vores kunder, når dørene til de fysiske forretninger var lukket under corona.

 

Hvordan havnede du i tøjbranchen?

Jeg kommer jo fra landet, hvor min far var landmand. Han ville gerne have været butiksuddannet, men hans far ville, at han skulle være landmand. Min fars ønske om at blive butiksuddannet var i sidste ende nok grunden til, at jeg endte i tøjbranchen. En beslutning, jeg i dag er meget glad for. Efter endt læretid blev jeg kontaktet af Poul Degn, som tilbød mig arbejde i Østergade i Holstebro. Og for at gøre en lang historie kort, så havde min gamle læremester et godt råd til mig: “Når du kommer til Holstebro, må du sørge for at gå efter chefens datter, det har jeg nemlig selv gjort”. Og det råd fulgte jeg.

 

Har du en sjov oplevelse fra centret?

Jeg har en sjov oplevelse fra sidst, vi lavede om i butikken. Vi var ved at få lagt nye trægulve, da to par kom ind i butikken og spurgte, hvad vi havde gang i? Pigerne i butikken svarede, at vi var ved at lave en balsal – hvorefter de to par begyndte at danse rundt på det nye trægulv. Den er bare en af mange herlige oplevelser fra centret.

 

Hvad er den sjoveste, bedste eller mest rørende fødselsdagsgave, du har fået?

Jeg har fået mange gode fødselsdagsgaver. Men en af de bedste gaver, jeg har fået, var da Marianne fødte vores ældste datter, Christine, på vores 1-års bryllupsdag.

 

… Og den mest misforståede gave?

I mange år gav min svigerinde mig altid strikhuer i fødselsdags- og julegave. Og jeg har aldrig gået med hue.

 

Hvordan ønsker du at fejre det, når du runder et hjørne om lidt?

Jeg nyder at holde fest for familie og venner, så igen i år er der budt op til fest og farver.

 

Er der en af dine fødselsdage, som har skilt sig ud fra de andre – på en god eller mindre god måde?

Ja, jeg kan godt lide tema-fester, og min 50års fødselsdag synes jeg, var en af de bedre. Aftenen bød på James Bond klædte mænd og kvinder, Martinier og casino – en rigtig festlig aften.

 

Hvordan vil du undgå at blive en sur, gammel mand? (det ved vi godt du aldrig bliver, så måske du har opskriften?)

Jeg øver mig i at lytte til de unges visioner og ideer (men mine børn siger, det er for sent). Jeg tror, at hvis vi lærer at tænke, at tingene ikke behøver at være, som de altid har været og kan se mulighederne i noget nyt, så vil man have nemmere ved ikke at blive en sur gammel mand.

 

Vester fylder 60 år den 12. november i år.

 

 

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød Sille fra Café N
20. maj 2022

Os fra Nørreport

Når Sille ikke dekorerer din latte, danser hun sig mod toppen

 

Sille Jensby, 20 år, arbejder i Café N i Nørreport Centret – og så er hun danser helt ud tåspidserne. Sille har danset, siden hun var lille og har gennem årene betaget publikum i et hav af forestillinger, bl.a. ved MGP. Hun har danset ved Shanghai Theatre Academy, og blev i 2019 optaget på Dansk Talentakademis danselinje. Sille er født og opvokset i Holstebro, men forlader os snart for at uddanne sig til professionel danser i Oslo.

 

Hvad får du tiden til at gå med i øjeblikket?

”Jeg blev student i sommeren 2021 og har holdt sabbatår lige siden. I mit sabbatår har jeg arbejdet hos café Klüvers/Café N, og om aftenen går jeg på Dansk Talent Akademis danselinje.”

 

Hvor længe har du danset?
”Jeg har danset lige siden, jeg blev optaget som 8-årig på Den Kongelige Balletskole i Holstebro på deres danselinje.”

Hvad er dine fremtidsplaner?
”I foråret blev jeg optaget på en bacheloruddannelse i dans i Oslo, Norge. Uddannelsen tager tre år, og derefter er jeg uddannet danser og kan kalde mig selv professionel danser. Mine ambitioner derefter er at blive danser i et kompagni.”

Hvor længe har du arbejdet i Café N?
”Jeg har arbejdet i Café N lige siden, der kom ny ejer i 2022 – hvor jeg forinden også arbejdede i caféen, da den gik under navnet Klüvers. Det vil sige, at jeg har været i caféen i knap et år nu.”

 

Hvad er det bedste ved jobbet?
”Der er mange gode ting ved at arbejde i Café N! Jeg nyder at kunne give vores gæster en god oplevelse, og jeg yder altid mit bedste for at gøre deres dag bare en smule bedre. Det er en fornøjelse at arbejde her, når man kan se, at gæsterene går glade herfra.

En anden fantastisk ting er arbejdsmiljøet. Man bliver altid mødt med et smil, når man møder, og der bliver sat pris på ens arbejde. Tonen er behagelig, og atmosfæren er altid positiv, selv når der er travlt, og opvasken sejler en smule. Man kunne ikke ønske sig bedre kollegaer. Vi interesserer os for hinanden, og man kan mærke, at man bliver værdsat for den, man er. Så det bedste ved jobbet er alle de skønne mennesker, jeg omgås med hver dag.”

 

Nævn en ting, du er god til – fx på job eller som person?
”Jeg vil sige, at jeg er meget god til at lave latte art. Jeg har i hvert fald øvet mig meget, og det bliver tit kommenteret, når jeg serverer en latte, hvor mælken forestiller et hjerte eller en tulipan.

 

Jeg får også altid at vide af mine kollegaer, at tingene flyder let, når jeg er på job, og der er ekstra travlt. Så jeg må vel være grundig og god til at holde hovedet koldt i travle og stressede situationer, så der ikke sker så mange fejl.

 

Fortæl om en pinlig episode på job?
”Pinlig og pinlig, det ved jeg ikke, om man kan kalde det, men der var engang, hvor jeg skulle tørre en metalbakke af, som glider ud af hånden på mig, og jeg taber den ned på gulvet, hvor den giver et kæmpe rabalder. Der bliver straks stille i caféen, alle gæsterne kigger forskrækket op på køkkenet. Jeg blev helt rød i hovedet, men der skete jo ingenting, og caféen blev hurtigt fyldt med snak igen. Det kan jo ske.”

Hvordan er det at arbejde i Nørreport Centret?
”Det er hyggeligt at arbejde her. De ansatte i de forskellige butikker er altid glade og høflige, når de henter frokost hos os, eller når vi lige render forbi hinanden i kælderen. Man kan mærke et vist sammenhold mellem de ansatte i centret, og der er altid hjælp at hente, hvis man har brug for en ekstra hånd.”

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Elevernes magiske make-over
29. marts 2022

Vi glæder os så meget til Magic Night, at vi blev nødt til at tage lidt forskud på magien. Derfor spurgte vi to af vores lokale elever, Cecilie og Sigrid, om de have mod på lidt magisk make-up og en snak om livet som elev – og nu forsidepige – her i vores lille by i byen.

Cecilie Bjørslev Karlsen, 19 år og elev i Matas med fagprøve i Biotherm

Sigrid Falk Bovtrup, 22 år og elev hos Guldsmed Nicolaisen med fagprøve i Spirit Icons

Læs interviewet her med pigerne, og følg dem i deres forvandling.

 

Cecilie og Sigrid før forvandlingen

Caroline, elev hos Frisør Gro, sætter hår på Cecilie

Sigrid får også sat lokkerne

Og en flot finish i nakken

Lærke lægger make up på Sigrid

Sara tager sig af Cecilie

Guld og glimmer skal der til

Sigrids flotte resultat

Cecilie og Sigrid zusammen

Cecilies flotte resultat

Hvorfor valgte I at blive udlært i Nørreport Centret?

 

Sigrid: Jeg startede egentlig hos en guldsmed i Skjern som et fritidsjob da jeg gik i gymnasiet. Dengang ville jeg være veterinærsygeplejerske, men så forelskede jeg mig i smykkeuniverset. Nogle omstændigheder gjorde at jeg ikke kunne fortsætte i Skjern, og så rakte jeg ud til mine kollegaer i hele landet. Og da jeg blev tilbudt en plads hos Guldsmed Nicolaisen, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rette sted for mig.

 

Cecilie: Jeg kommer fra Haderup, så fordi jeg interesserer mig for hudens egenskaber og hvad vitaminer og mineraler egentlig kan gøre for en, var det naturligt for mig at vælge Matas her i Centret. Og jeg er glad for det

 

Hvad er det bedste ved at komme på arbejde?

 

Sigrid: Kort sagt: der er plads til at være den, du er! Men også, at der aldrig er to dage, som er ens. Der er altid en ny udfordring og det er med til at styrke min udvikling. Hos Nicolaisen er der plads til sjov og grin, men vi ved også, at vi skal være de skarpeste, både for vores kunder men også for vores egen skyld.

 

Cecilie: Det bedste ved at komme på arbejde er at være sammen med mine skønne kollegaer hver dag. Og at møde vores dejlige kunder. Jeg kan godt lide at hjælpe folk, og derfor kan jeg også godt lide Matas, fordi der kommer nye ting hver dag, så jeg kan bruge min viden og finde det helt rigtige til den enkelte kunde.

 

 

Det lyder som om, I er glade for at være her. Sker der aldrig noget pinligt eller akavet?

 

Cecilie: En pinlig episode jeg har haft flere gange, er at jeg kommer til at gå hen til en forkert kunde og begynder med at snakke om de ting, jeg lige har snakket med den rigtige kunde om. Af og til kan man godt komme til at tage lidt fejl af vores kunder.

 

Sigrid: Jeg skulle engang pakke et smykkesæt ind for en kunde, og det var først da kunden havde betalt, at jeg ser, at hele sættet ikke var kommet i æsken. Jeg skyndte mig at løbe efter kunden og nåede heldigvis at få fat i personen. Så jeg nåede at pakke om, heldigvis! Det havde været pinligt, når pakken blev åbnet, hvis halvdelen manglede.

 

Er der nogle ting, I synes, I er særligt gode til – og måske noget, som I ikke heeeelt mestrer endnu?

 

Cecilie: Jeg synes, jeg er rigtig god til at hjælpe og lytte til folks behov. Også hvis de bare har lyst til at sludre. På job, men også venner, kæreste og familie. Jeg er god til at give folk en god dag ved at smile og være glad. Til gengæld er jeg rigtig dårlig til at huske på for meget på en gang. Jeg glemmer næsten altid en eller to ting som jeg har sat mig for eller har fået til opgave. Det kommer først frem i mit hoved, hvis nogen spørger ind til det. Eller dagen efter.

 

Sigrid: På arbejdet er jeg god til at skabe en god stemning, både for mine kollegaer og mine kunder. Og i min fritid… Der er jeg er virkelig dårlig til boldspil! Men jeg er altid frisk på at prøve det af, haha!

 

Hvad så, når I ikke er på arbejde – hvad kan I lide at lave, når I har fri?

Sigrid: Guldsmedearbejdet er jo meget kreativt. Og det smitter af på min fritid, hvor jeg også godt kan lide at udtrykke mig kreativt. Men jeg sætter også pris på at prøve nye ting!

 

Cecilie: I min fritid elsker jeg at lave mad og bage, men det er ikke så tit, jeg får det gjort, fordi jeg kommer sent hjem om aftenen efter arbejde. Men når jeg har fri og har tid, kan jeg virkelig godt lide det.

 

Hvad skal der ske når I er udlært?

Cecilie: Jeg flytter til Aarhus med min kæreste, når jeg udlært. Der har jeg fået arbejde i Matas i Veri Centret i Risskov. Det bliver superspændende, men jeg kommer til at savne mine kolleger her i byen!

 

Sigrid: Og jeg er så heldig, at jeg er blevet tilbudt et job her hos Guldsmed Nicolaisen, når jeg er udlært!

 

Hvordan er det at være ”forsidepige” – hvad syntes I om photoshoot’et?

Cecilie:
Jeg synes, at det er megafedt at være forsidepige! Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, så jeg skulle lige tænke over det før jeg sagde ja. Men jeg synes, det er vildt sjovt at se mig selv på den måde og tænke, at man skal på forsiden af et blad. Og photoshoot’et var så godt og jeg var slet ikke så nervøs, som jeg troede, jeg ville være. Fotografen Betina, der tog billedet af os, var superdygtig!

 

Sigrid: Ja, det har været en sjov oplevelse, og man får indblik i, hvor stor en forberedelse der ligger bag ét foto! Som person er jeg hverken genert eller sart, så da jeg fik at vide at vi skulle gejles ud syntes jeg det var en fed ide!

 

Relaterede artikler
Se alle artikler