Stay hydrated
24. maj 2023

Sommerdrinks du let kan lave

Skal du lige til at gribe ud efter den kølige hvidvin eller blande en kande Ribena? Vent! Prøv noget nyt. Fx champagne-mojito eller rosé med et twist. Begge forfriskende og kølige – med eller uden alkohol. Du bestemmer. Bare husk at lægge is på køl allerede nu.

Rosé med lime og mynte

Den hurtige (og vanedannende)

Opskrift til 4 glas

 

4 dl rosévin

2 cl tonic

2 usprøjtede limefrugter

En halv potte frisk mynte

Isterninger

 

Så er der snart serveret:

Find fire flotte glas frem. Fyld dem med rosé, tonic og isterninger. Skær limefrugterne i både, og plop dem i drinks’ene sammen med mynteblade. En lille skål saltede mandler til, e!t voila!

 

Den knap så hurtige – men stadig vanedannende

Champagne med mynte og lime

Opskrift til 4 glas

1 dl sukker

1 dl vand

5 cm frisk ingefær

2 usprøjtede limefrugter

8 cl hvid rom

Champagne eller cava

4 stilke frisk mynte

Isterninger!

 

Kog sukker og vand til en sukkersirup. Rør rundt til sukkeret er opløst. Skræl et stykke af ingefæren, og skær den i skiver sammen med 1 lime. Put ingefær og lime ned i gryden til siruppen. Lad hele baduljen stå og trække, til det er kølet. Hæld sirupmassen i en si med en skål under, så du sigter ingefær og lime fra.

 

Fyld 4 glas med isterninger. Hæld 2 cl sukkersirup og 2 cl rom i hvert glas. Fyld herefter op med champagne. Så meget, som du synes.

 

Alle ingredienser kan du få i REMA100 i Nørreport Centret.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler