Sommermode til ham og hende
24. maj 2023

Farver, print og lette materialer

 

Sommeren er landet, og moden dikterer lette farver, print og hør. Sæt din hat, som du vil, eller bind en lille dekorativ klud i halsen. Tilsæt de obligatoriske solbriller (hav gerne flere på lager) og sørg for, at du har en jakke eller blazer i nærheden. You never know.

Caroline, Vero Moda

Kjole m/knapper kr. 299,95

 

Lasse, Mr. Holstebro

Tommy Hilfiger skjorte kr. 600,-

Brax shorts kr. 700,-

Degn Nørreport

Strop kjole kr. 399,95

Matas

Neglelak CND Vinylux kr. 124,95 pr. stk.

Skokjær

Sandal Nero Giardini kr. 1200,-

Mr. Holstebro

Shorts Super Dry kr. 600,-

Mr. Holstebro

Skjorte Super Dry kr. 500,-

Skokjær

Birkenstock kr. 950,-

Nicolaisen

Nuni ørering med muslingeskal kr. 400,- pr. stk.

Smarteyes

Ray Ban solbrille dame kr. 1298,-

The Body Shop

Gloss/læbepomade kr. 75,-

Smarteyes

Ray Ban solbrille herre kr. 1298,-

Nicolaisen

Tommy Hilfiger armbånd herre kr. 495,-

Flying Tiger Copenhagen

Taske kr. 80,-

Creme Fraiche

Nederdel og top kr. 199,95

The Body Shop

Eau de toilette, unisex/herreduft kr. 355,-

Matas

Hugo Boss, 100 ml. herreduft kr. 794,95

Relaterede artikler
Se alle artikler
Stay hydrated

Sommerdrinks du let kan lave

Skal du lige til at gribe ud efter den kølige hvidvin eller blande en kande Ribena? Vent! Prøv noget nyt. Fx champagne-mojito eller rosé med et twist. Begge forfriskende og kølige – med eller uden alkohol. Du bestemmer. Bare husk at lægge is på køl allerede nu.

Rosé med lime og mynte

Den hurtige (og vanedannende)

Opskrift til 4 glas

 

4 dl rosévin

2 cl tonic

2 usprøjtede limefrugter

En halv potte frisk mynte

Isterninger

 

Så er der snart serveret:

Find fire flotte glas frem. Fyld dem med rosé, tonic og isterninger. Skær limefrugterne i både, og plop dem i drinks’ene sammen med mynteblade. En lille skål saltede mandler til, e!t voila!

 

Den knap så hurtige – men stadig vanedannende

Champagne med mynte og lime

Opskrift til 4 glas

1 dl sukker

1 dl vand

5 cm frisk ingefær

2 usprøjtede limefrugter

8 cl hvid rom

Champagne eller cava

4 stilke frisk mynte

Isterninger!

 

Kog sukker og vand til en sukkersirup. Rør rundt til sukkeret er opløst. Skræl et stykke af ingefæren, og skær den i skiver sammen med 1 lime. Put ingefær og lime ned i gryden til siruppen. Lad hele baduljen stå og trække, til det er kølet. Hæld sirupmassen i en si med en skål under, så du sigter ingefær og lime fra.

 

Fyld 4 glas med isterninger. Hæld 2 cl sukkersirup og 2 cl rom i hvert glas. Fyld herefter op med champagne. Så meget, som du synes.

 

Alle ingredienser kan du få i REMA100 i Nørreport Centret.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød Niels Kristian Vester
21. oktober 2022

Indehaver af tøjbutikken Degn, Niels Kristian Vester, har solgt tøj i Nørreport Centret siden 1988. Her kan du møde manden, der løb med chefens datter, til en snak om fortid, fremtid og verdens bedste fødselsdagsgave.

 

Niels Kristian Vester, 59 år og indehaver af tøjbutikken DEGN i Nørreport Centret. Ægte morsingbo fra Ljørslev på Sydmors, uddannet i herretøjsbutikken Poul A i Nykøbing Mors. Niels Kristian har været i branchen i ca. 40 år. Først som elev i 1979, og fra 1982 som ansat i Degn Østergade, Holstebro. I 1988 åbnede han og Poul Degn deres første butik i Nørreport Centret. Den hed SPOT og solgte tøj til de unge.

 

 Har du nogensinde arbejdet med 5-årsplaner?

Nej. Jeg synes, vi arbejder i en branche, hvor der kommer nye ideer og planer meget ofte. Min erfaring har vist mig, at selvom vi forsøger at snakke fremtid og planer, så ender vi med at få nye ideer og går andre veje. Hvis vi ser tilbage på de sidste to år, er der sket en markant ændring i måden, hvorpå vi har skullet drive vores forretninger med blandt andet nethandel via live shopping. Vi kunne ikke have forudset, at vi skulle finde en måde, hvorpå vi kunne nå vores kunder, når dørene til de fysiske forretninger var lukket under corona.

 

Hvordan havnede du i tøjbranchen?

Jeg kommer jo fra landet, hvor min far var landmand. Han ville gerne have været butiksuddannet, men hans far ville, at han skulle være landmand. Min fars ønske om at blive butiksuddannet var i sidste ende nok grunden til, at jeg endte i tøjbranchen. En beslutning, jeg i dag er meget glad for. Efter endt læretid blev jeg kontaktet af Poul Degn, som tilbød mig arbejde i Østergade i Holstebro. Og for at gøre en lang historie kort, så havde min gamle læremester et godt råd til mig: “Når du kommer til Holstebro, må du sørge for at gå efter chefens datter, det har jeg nemlig selv gjort”. Og det råd fulgte jeg.

 

Har du en sjov oplevelse fra centret?

Jeg har en sjov oplevelse fra sidst, vi lavede om i butikken. Vi var ved at få lagt nye trægulve, da to par kom ind i butikken og spurgte, hvad vi havde gang i? Pigerne i butikken svarede, at vi var ved at lave en balsal – hvorefter de to par begyndte at danse rundt på det nye trægulv. Den er bare en af mange herlige oplevelser fra centret.

 

Hvad er den sjoveste, bedste eller mest rørende fødselsdagsgave, du har fået?

Jeg har fået mange gode fødselsdagsgaver. Men en af de bedste gaver, jeg har fået, var da Marianne fødte vores ældste datter, Christine, på vores 1-års bryllupsdag.

 

… Og den mest misforståede gave?

I mange år gav min svigerinde mig altid strikhuer i fødselsdags- og julegave. Og jeg har aldrig gået med hue.

 

Hvordan ønsker du at fejre det, når du runder et hjørne om lidt?

Jeg nyder at holde fest for familie og venner, så igen i år er der budt op til fest og farver.

 

Er der en af dine fødselsdage, som har skilt sig ud fra de andre – på en god eller mindre god måde?

Ja, jeg kan godt lide tema-fester, og min 50års fødselsdag synes jeg, var en af de bedre. Aftenen bød på James Bond klædte mænd og kvinder, Martinier og casino – en rigtig festlig aften.

 

Hvordan vil du undgå at blive en sur, gammel mand? (det ved vi godt du aldrig bliver, så måske du har opskriften?)

Jeg øver mig i at lytte til de unges visioner og ideer (men mine børn siger, det er for sent). Jeg tror, at hvis vi lærer at tænke, at tingene ikke behøver at være, som de altid har været og kan se mulighederne i noget nyt, så vil man have nemmere ved ikke at blive en sur gammel mand.

 

Vester fylder 60 år den 12. november i år.

 

 

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød kokken og købmanden (og opskriften på skærisingfilet)
27. maj 2021

Hvem er de mennesker, som – altid med et smil på læben bag visiret – tager imod dig i Nørreport Centret? Ja rigtigt, det er vores personale. Men de er mere end dét. I dette nummer af vores magasin kan du komme med ind under huden på Klüvers-kokken og REMA-købmanden, når de fortæller om grilltraditioner, alene hjemme-mad, ferier, de desværre aldrig glemmer og meget mere.

 

Lær de to voksne drengerøve at kende lige her

Relaterede artikler
Se alle artikler
Nyt efterårskluns til ham og hende
25. september 2020

Nyt efterårskluns til ham og hende

 

Ny sæson. Ny garderobe. Eller i hvert fald en opgradering af den. Vi har derfor fundet fire fede outfits – to til ham og to til hende – så du kan pakke dig ind i bløde lag og jordfarver på den stilede måde.

Blå toner

 

Du kan hurtigt pifte en almindelig blå skjorte op med et par accessories. Det er for eksempel helt vildt nemt at opnå et mere uptight udtryk med en butterfly. Og det er endnu nemmere, fordi vi har fundet en selvbinder-version. Du sætter prikken over i’et, hvis du tilføjer et ur med en lækker læderrem, et maskulint armbånd eller en charmeklud, der matcher butterflyen. Gå med hele molevitten, eller pluk efter temperament. Og smid en pullover over skjorten, hvis du er frossenpindstypen.

 

Skjorte, Hugo Boss, Mr Holstebro, kr. 900
Strik, Hugo Boss, Mr Holstebro, kr. 1100
Butterfly med tørklæde, Mr Holstebro, kr. 200
Ur, Hugo Boss, Nicolaisen, kr. 2295
Blå læderarmbånd, Nicolaisen, kr. 295

Rene linjer

 

Er dine øjne vilde med rene linjer? Så skal du hoppe i det her preppy sæt med ternede bukser, hvid strik og et ur, der gerne vil ses. Den kridhvide strik kræver selvdisciplin, hvis den skal holde hele dagen uden pletter. Til gengæld er det et look, der tager et standpunkt, og du glider ikke i ét med tapetet, hvis du klæder dig á la Rungsted Havn i Holstebro.

 

Strik, Martinique, Mr Holstebro, kr. 800
Ternede bukser, H&M, kr. 249
Ur, Hugo Boss, Nicolaisen, kr. 3995
Visitkortholder, Mr Holstebro, kr. 350

Jordfarver med bling

 

Det gode ved efteråret er, at du endelig kan flytte ind i de blødeste, mest bamsede striktrøjer. Jo mere grov og vamset din strik er, desto smukkere er det, hvis du tilsætter fine, delikate smykker. Vupti! Det var lige et casual hverdagslook til dig, der ikke går ned på sparkling detaljer.

 

Strik, Degn, kr. 499,95
Tørklæde, Degn, kr. 299,95
Ørering, Nicolaisen, kr. 1095
Ring, Nicolaisen, kr. 975
Halskæde, Nicolaisen, kr. 1245
Hårelastik, Matas, kr. 24,95

Blødt og fint

 

Den her råhvide strik med flæser er en ultrafeminin style, som samtidig er helt-nede-på-jorden-agtig. Den går godt sammen med sarte sølvsmykker, der er en let og fin detalje i outfittet. Sno et tørklæde om halsen, hvis du har brug for lidt ekstra at lune dig på. Det kunne jo for eksempel være et i lyserødt, der ser knaldgodt ud sammen med hvidt.

 

Strik, H&M, kr. 249
Tørklæde, Creme Fraiche, kr. 129,95
Hårklemme, Matas, kr. 24,95
Halskæde, Nicolaisen, kr. 995
Øreringe, Nicolaisen, kr. 1195
Armbånd, Nicolaisen, kr. 695

Relaterede artikler
Se alle artikler
Sko til store og små – og al slags vejr
25. august 2020

Sko til store og små – og al slags vejr

Den danske sensommer byder på al slags vejr. Derfor har du brug for alle slags sko. Vi har fundet seks af slagsen, så hverken du eller de små går galt i byen.

Strandtur

Skal der være plads til sand mellem tæerne? Så sidder et par klassiske Birkenstock lige i sko-skabet. De er en behagelig tilføjelse til din skogarderobe. Og de findes i både voksen- og børnestørrelse, så hele familien kan få matchende sandaler.

Birkenstock sandaler, Skokjær, dame, kr. 1150,-

Nedtur

Gummistøvler er måske ikke de fedeste sensommersko. Men de behøver jo ikke at afspejle vejret. Det gør de her i hvert fald ikke. Prøv lige at se det fine print. Har du unger, der elsker at danse regndans i store vandpytter? Så er det bare ud i det grå med fede gummirøjsere på.

Gummistøvler, Skokjær, pige, kr. 300,-

 

Skovtur

Med et par gode, lukkede sko fra Viking er de mindste klar til at gå på opdagelse, når der står skovtur på programmet. De kan bruges i alt slags vejr. De er nemlig både vand- og vindtætte og åndbare. Og så er de børnevenlige på grund af velcro-lukningen, der gør det nemt for de små selv at tage dem af og på.

Viking støvler, Skokjær, dreng, kr. 800,-

Optur

Vi tør næsten godt garantere, at du får optur, hvis du hopper i de her badboys. De går til det meste. Hverdagsoutfittet? Tjek! Gå-i-byen-sættet? Tjek! Med andre ord: De får dig til at ligne en, der er totalt fremme i skoene.

Chelsea boots, MR – Holstebro, kr. 1000,-

Bytur

”Jeg har for mange sko”… sagde ingen kvinde nogensinde. Så mon ikke du godt kan snige et par ekstra stiletter ind i garderoben? Med et par i velour er det nemt at skabe et elegant look. Så behøver du ikke at få sko-krise, hvis en spontan date night opstår. Heller ikke selvom den foregår på græs. Den lille, brede hæl sørger nemlig for, at du føler dig på sikker grund hele aftenen.

Stiletter, Skokjær, kr. 400,-

Gåtur

Hvis sneakers er din go-to-sko, er her et bud på dem, du skal eje i den kommende sæson. De er lynhurtige. Dine fødder vil takke dig for dem. Og så vil de garanteret møde mange misundelige blikke på deres vej.

Ecco sneakers, Skokjær, herre, kr. 1300,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Fire sommerstyles til fest og ferie
22. juni 2020

Sommergarderoben skal være let, luftig og i lysere farver end resten af året. Men der skal som bekendt være forskel på hverdag og fest. Derfor har vi samlet en stribe sommersæt til både herrer og damer, som du kan lade dig inspirere af.

 

Damer – når det skal være afslappet

Nogle styles holder bare altid. Denimnederdelen er en klassiker, og vi har fundet en fin, tætsiddende én af slagsen. Til denim er hvidt altid flot, og i øvrigt kan du ikke få for mange hvide toppe i (sommer-)garderoben. Hvide toppe duer nemlig til alt.

 

Produkter

Brune sandaler, Skokjær, kr. 600 ,-

Denim nederdel, Vero Moda, kr. 100,-

Hvid T-shirt med blonde, Vero Moda, kr. 179,95

Mintgrøn strik, Vero Moda, kr. 179,95

Army grøn taske, Vero Moda, kr. 149,95

Solbriller, Flying Tiger Copenhagen, kr. 145,-

 

Damer – når der skal være fest

Vis stængerne frem. Glem, om de er skæve eller blege eller tykke eller tynde. Pyt! Skaf eventuelt en selvbruner, da lidt farve altid hjælper, og fyr den af med blomsterprint, flæser – og så en blazer, til når det blæser. Sandaler med en lille hæl er særligt smart, hvis festen foregår på græs. Du behøver hverken hoppe i de flade konvolutter eller de tårnhøje hæle. Flade sandaler er der masser af denne sæson.

 

Produkter

Sandal med hæl, Skokjær, kr. 400 ,-

Blomstret kjole, Creme Fraiche, kr. 269,95

Blazer, rosa, H&M dame, kr. 249,-

Taske, grå, H&M dame, kr. 149,-

Øreringe, Nicolaisen, kr. 995,-

Halskæde , Nicolaisen, kr. 495,-

Ur, sølv , Nicolaisen, kr. 1599,-

 

Herrer – når det skal være afslappet

Nogle mænd er bare ikke til sandaler. Men hvad gør ikke-sandalmanden på varme dage i situationer, hvor klip-klapper trods alt er for sløset? Han overgiver sig til Birkenstock-sandalen (eller dén type sandal i hvert fald). Den er for længst blevet cool til alle slags mænd, og sommeren bliver simpelthen bedre for dig og dine tæer.

 

Produkter

Brune herresandaler, Skokjær, kr. 500 ,-

Hugo Boss T-shirt, Mr Holstebro, kr. 500,-

Shorts, H&M Herre, kr. 349,-

Cardigan, H&M Herre, kr. 249,-

Herreur, Nicolaisen, kr. 3600,-

Solbriller, Mr Holstebro, kr. 200,- (2 for 300,-)

 

Herrer – når der skal være fest

Det er lidt en gåde, hvordan du klæder dig formelt uden at overophede i varmen. Om man kan bære shorts til blazer er en smagssag. Uanset hvad, er det en god idé at vælge en skjorte med print, hvis du vil undgå synlige svedskjolder. Husk at pudse skoene og tilsæt et par underspillede detaljer, fx bæltet, der matcher skoene.

 

Produkter

Cognacfarvede herresko, Skokjær, kr. 1000,-

Bukser, Mr Holstebro, kr. 900,-

Kortærmet skjorte, Mr Holstebro, kr. 400,-

Blå blazer, H&M Herre, kr. 499,95

Tommy Hilfiger bælte, Mr Holstebro, kr. 600,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Find din forårsduft
17. marts 2020

Det dufter lidt af forår
Duften af forår er duften af blomster og friskhed. Af renhed. Af frisk luft. Solskin og rosé på terrassen omgivet af alt det grønne og spirende. Og når alt omkring dig dufter så vidunderligt håbefuldt, hvorfor så ikke matche omgivelserne? Vi har været en tur rundt i Nørreport Centret for at finde ud af, hvad du skal dufte af dette forår. Og der er selvfølgelig både lidt til hende og lidt til ham. Læs videre herunder, og find ud af, hvilken duft der bliver din favorit i det blomstrende forår.

 

Til hende:

Marc Jacobs Daisy Eau so Fresh – Matas – 75 ml, kr. 599,95

Alle kvinder vil elske den her. Frisk og let duft med den perfekte balance mellem frugt- og blomsternoter. Og så se lige toppen med de fine bellisblomster.

 

Lancôme Idole – Matas – 25 ml, kr. 389,95

Navnet siger det hele – den søde, friske og franske duft fortjener idolstatus. Og vi er sikre på, at du også vil føle dig som lidt af et idol med et par pust fra den fine flakon.

 

The Body Shop White Musk, The Body Shop, kr. 175,-
En let og frisk body mist til opfriskende og øjeblikkelig forårs-feeling med noter af frugt og blomster.

 

The Body Shop British Rose, The Body Shop, kr. 175,-
Hvis du kan lide duften af roser, vil du elske denne sag. Den friske duft sender os direkte tilbage til mormors rosenbede, og her kunne vi godt blive for en stund.

 

Til ham:

Gucci Guilty Love Edition – Matas – 50 ml, kr. 759,95

Kærlighed og orientalsk blomsterduft er, hvad du får i denne duft fra Gucci. Og det er ikke så lidt. Vi er i hvert fald allerede forelskede …

 

K by Dolce & Gabbana – Matas – 50 ml, kr. 519,95
Direkte fra de karismatiske og solbrune italienere til den stærke og charmerende mand, der ikke er bange for hverken at vise sin personlighed eller sin bløde side. Og hvad mon K’et står for? Tja, hvem vil ikke gerne dufte som en konge …

 

Tom Ford Oud Wood – Matas – 30 ml, kr. 899,95
Duften af den kostbare ingrediens oudtræ går ikke ubemærket hen på ham, der bærer denne sensuelle duft, skabt af en af de største modeskabere. Til mænd med varme og en forkærlighed for det eksklusive.

 

Issey Miyake GO Nectar D’issey – Matas – 80 ml, kr. 829,95
Vand. Blomster. Frisk forårsvind. Ja, alt det, der kendetegner foråret. Sådan dufter den her sag. Og hvilken bedre måde at blende ind i foråret på?

Relaterede artikler
Se alle artikler
Se forårets fire farver

Disse farver trender dette forår: Til damer og gentlemen, kids og bolig

Det kan ikke være gået manges øjne forbi, at pastellerne hitter – vi tør næsten at sige som aldrig før. Vi har valgt vores fire favoritter af de mange fine farvertoner ud, og mellem pastellerne er der heldigvis også masser af andre nuancer at finde, hvis du ikke er til det helt candyflossede.

 

Det bedste er, at du kan blande farverne på kryds og tværs, og der er absolut ingen facitliste. Gør lige, som du har lyst, og fejr det spirende forår i nuancer af blå, rosa, gul og grøn i garderoben og i hjemmet.

 

Blå produkter

Byg din egen madpakke – Bog & Idé – kr. 149,95

Blå skjorte – Vero Moda – kr. 279,95

Denim jeans – Mr Holstebro – kr. 1000,-

Ludo Quiz – Bog & Idé – kr. 349,95

Tekande – Flying Tiger Copenhagen – kr. 60,-

Sæbedispenser – Flying Tiger Copenhagen – kr. 30,-

 

Rosa produkter

Billi Bi sneakers – Skokjær – kr. 1000,-Billi Bi sneakers – Skokjær – kr. 1000,-

Mønstret silketop – Degn – kr. 999,95

Clarins Cheeky peachy – Matas – kr. 299,95

Krus med sugerør – Flying Tiger Copenhagen – kr. 35,-

Rosévin – Rema 1000

 

Gule produkter

Woden sneakers – Skokjær – kr. 650,-

Esprit jakke – Degn – kr. 899,95

Sort kaffe og hvide sokker – Bog & Idé – kr. 199,95

Polo – Mr Holstebro – kr. 400,-

Kähler vase – Nørreport Isenkram – kr. 349,95

 

Grønne produkter

Bluse – Creme Fraiche – kr. 249,95

Dekorationsfigur – Flying Tiger Copenhagen – kr. 20,-

Bodum Stempelkande – Nørreport Isenkram – kr. 79,95

Dækkeserviet – Lys & Papir Huset – kr. 25,-

Tallerken – H&M Home – kr. 99,-

Skål – H&M Home – kr. 59,95

Relaterede artikler
Se alle artikler
Guide: Find de perfekte jeans
01. oktober 2019

Det er en videnskab for sig selv at finde et par jeans, der sidder godt hele vejen rundt – hvis du har fundet dem, er der ikke andet at sige end: lucky you! Hvis ikke, så læs med her, hvor vi giver dig en guide til, hvilke jeans der bedst komplimenterer din kropsform. Du finder også fire par jeans til manden, alt efter hvilken stil, han foretrækker.

 

Til hende

1. Petit bagdel, Noisy May Kimmy jeans, kr. 299,95 hos Vero Moda

Skinny jeans med stretch og en medium høj talje giver plads til lår og bagdel og fremhæver taljen. Disse fra Noisy May med fine detaljer går til både hverdag og fest.

 

2. Fyldig bagdel, Shiny design jeans, kr. 299,95 hos Creme Fraiche

Jeans med svaj i benene giver god harmoni, hvis din bagdel fylder lidt i landskabet. Disse fra Shiny Design er desuden højtaljede, hvilket både forlænger benene og giver en flad mave.

 

3. Timeglas figuren, Pulz jeans, kr. 799 hos Spot/Choice

Som udgangspunkt klæder regular fit jeans de fleste, og hvis du har få former, får du lidt ekstra med denne model. Disse jeans fra Pulz har en benlængde, der stumper en smule.

 

4. Drenget figur, Pieces Leah jeans, kr. 379,95 hos Vero Moda

Loose fit jeans giver ekstra fylde til en lille bagdel. Disse fra Pieces sidder løst langs hele benet og stumper lidt – fold dem evt. op til lige over anklen; det giver illusionen af længere ben.

 

Til ham

5. Rå og afslappet, Hugo boss jeans med slim fit og stretch, kr. 1200 hos Mr Holstebro

Er du til rå jeans, er disse med små huller og en let slidt vask sikkert lige dig. Brug dem til hverdag med en T-shirt og til fest med en blazer over.

 

6. All round-valg, Alberto jeans med slim fit og multi-stretch, kr. 900 hos Mr Holstebro

Et par sorte jeans giver tonsvis af styling-muligheder. Disse i stone wash er cool til det lidt rockede look med støvler, men går også til pæne lædersko eller sneakers.

 

7. Moderne cowboy, Hugo Boss jeans, kr. 1100 hos Mr Holstebro

Jeans i den klassiske mellemblå nuance er nok, hvad de fleste vil kalde en ”rigtig cowboybuks”. Med disse jeans og en hvid skjorte kan du ikke gå galt i byen.

 

8. Gode til vinter, Joop jeans, kr. 1300 hos Mr Holstebro

Mørkeblå jeans kan bruges hele året, men disse er lavet i en særligt kraftig kvalitet, som gør dem velegnet til lidt koldere temperaturer. Den mørkeblå farve er især flot med brunt bælte og brune sko til.

Relaterede artikler
Se alle artikler