4 veste: Sådan styler du dem
Du har måske opdaget, at vesten er tilbage i modebilledet. Men er du i tvivl om, hvordan du styler den? Så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig gjort det for dig. Med fire forskellige af slagsen. Og det er selvfølgelig tilladt at kopiere.
Den rå
Det blå cowboystof holder altid – også på varmen, når det er køligt. Den rå denimvest er derfor svaret på, hvordan du kan bruge sommergarderoben helt ind i efteråret. Og vi har selvfølgelig fundet denimvesten over dem alle: nemlig en med cut off ærmer og knapper. Så kan du jo altid lade den stå åben og vise printet på din yndlingst-shirt frem.
Denimvest, Degn, kr. 499,95,-
Hvid t-shirt , Vero Moda, kr. 129,95,-
Den feminine
Er du på udkig efter tøj til overgangsperioden? Dunvesten er et godt alternativ til overgangsjakken. Den er lun og vindtæt, men de korte ærmer sørger for, at du ikke får det alt for varmt. Den her lyserøde sag er både feminin og sporty. Sæt en t-shirt under i samme nuance, og du har et gennemført tone-i-tone-look.
Dunvest, Degn, kr. 599,95,-
H&M strik t-shirt med store knapper, kr. 179,-
Den moderne
Vil du være med på moden? Så skal strikvesten hænge i dit klædeskab. Og gerne en i en oversize pasform. Så er der nemlig god plads til at smide sommerkjolen under. Eller skjorten med stor krave – som selvfølgelig skal sidde uden på vesten. Vælger du en vest med v-hals, er der endnu bedre plads til flæser og blonder, som gerne må titte frem for oven.
Skjorte med stor krave, Vero Moda, kr. 279,95,-
Stor strikvest med v-hals, Vero Moda, kr. 249,95,-
Den lune
Lad os bare være ærlige. Vi går imod køligere tider. Men er du ikke klar til lange bukser endnu, har vi løsningen: lag-på-lag-stilen. Med en lun strikvest over en langærmet skjorte kan du sagtens slippe afsted med bare ben lidt endnu. Er du vild med farver, kan du vælge en skjorte, der som her er fyldt med dem. Og det ser ekstra godt ud, hvis skjorten matcher vesten. Her går den brændte orange for eksempel igen på skjorten.
Camelfarvet strikvest med rund hals, Vero Moda, kr. 159,95,-
Blomstret skjorte, Degn, kr. 499,95,-