
Hos Café N i Nørreport Centret kan du se frem til hjemmelavede retter, god kaffe og en personlig betjening. Caféen er en blanding af dansk café, fransk brasseri og traditionel frokostrestaurant – og tilbyder desuden take-away, hvis du har travlt.
I Café N's eget køkken bliver alle retter tilberedt helt fra bunden. Her syltes, røges, bages og steges af frisk kød fra slagteren. Der er ingen posemad på menuen – kun klassiske, velsmagende retter tilvirket i eget køkken.
Hver dag mellem kl. 10 og 12 serverer Café N brunch med blandt andet scrambled æg med baconknas, lufttørret skinke, spegepølse fra Bertelsen, frugt, yoghurt med coulis, ost med chutney og brød. Hertil kan du nyde udvalgte drikkevarer og en god kop kaffe, fremstillet med en kærlig hånd.
Café N tilbyder også mad ud af huset til fester og private arrangementer, hvor menuen tilpasses den enkelte begivenhed. Der laves mad til minimum 10 kuverter, så der er mulighed for at få caféens hjemmelavede retter serveret uden for centret.
Café N lægger stor vægt på personlig betjening og rare omgivelser, så du kan føle dig godt tilpas. Kig forbi caféen i Nørreport Centret i Holstebro, og nyd en pause med god mad og drikke til fornuftige priser.
Café N
Telefon 61 22 24 31
Mail [email protected]
Hjemmeside