Vær med til at fejre dit center
25. september 2018

Jeg har glædet mig til at skrive disse linjer, for det betyder, at vores store 40-års jubilæumsfejring nærmer sig. De kommende uger bliver en helt særlig tid, og jeg håber, at rigtig mange har lyst til at komme og være med til at fejre Nørreport centret. For det er også dit center!

 

Der kommer til at ske en masse i butikkerne, på centertorvet og i centergangene i uge 39, 40, 41 og 42. Der vil være gode tilbud, der matcher priserne som de var for 40 år siden, og butikkerne lover at de som sædvanlig disker op med god gammeldags service.

 

Til gengæld er der ikke noget gammeldags ved Nørreport Centrets udvikling! Centret har de seneste 40 år været igennem en fantastisk rejse. I avisen kan du se lidt af vores historie. Og lige nu er vi i gang med af udvikle os igen: 40-års jubilaren får et gennemgribende face lift, så vi igen får et flot lyst, moderne og tidssvarende center, der er klar til at tage 40 år mere!

 

Jeg glæder mig til at se det nye center, der gerne skulle stå færdigt efter jul – ligesom jeg glæder mig til at opleve den nye store H&M-forretning, som bliver en vigtig del af renoveringen af centret. Men lige nu glæder jeg mig allermest til at kunne invitere alle vores kunder gennem årene – nye som gamle – til at være med til at fejre jubilæet. Vi glæder os til at se dig!

 

Med venlig hilsen

Ulla Trap

Relaterede artikler
Se alle artikler