Sensommermode
27. august 2019

Det vil være en skam allerede at kalde det efterår, selvom vejret desværre indikerer det. Vi kalder det derimod sensommer og har samlet en håndfuld gode tips til, hvordan du går efteråret stilsikkert i møde. Vi har samlet en række trends, som kommer til at præge dette efterår inden for herre- og damemode.

 

Sensommermode til hende

Temperaturen er unægtelig på vej nedad, men måske skal du lige vente lidt med at sende hele sommergarderoben i vinterhi.

 

Den helt store vinder, når man ser på årets sensommermode, er nemlig lag på lag-stilen. Det betyder, at du kan klæde dig i flere lag tøj og mikse materialer, længder, mønstre og farver – og det giver rig mulighed for at klæde dig både moderigtigt og praktisk på samme tid. Derfor må du endelig ikke gemme sommerkjolerne væk, da du kan genbruge dem året rundt ved blot at smide et par klassiske jeans under. Hvis du er modig, kaster du dig ud i et par kassebukser. Smid en varm strik under jakken, og du er klar til efteråret.

 

De mange kombinationsmuligheder gør det muligt at forny en stor del af garderoben med blot ét nyt stykke tøj. Derved skåner du både pengepungen og miljøet. Herligt, ik!

 

Billi Bi bordeaux/guld sneakers, Skokjær, kr. 1.000

Kjole med blomsterprint, H&M, kr. 179

Strømper, H&M, 2 stk. kr. 69,95

Creoler øreringe, Nicolaisen, kr. 315

Armbånd, Nicolaisen, kr. 615

Halskæde med vedhæng, Nicolaisen, kr. 760

Læderjakke, Spot/Choise, kr. 1.999

Gul taske, Vero Moda, kr. 249,95

 

Sensommermode til ham

Denim har i flere årtier været et sikkert valg, og efteråret 2019 er heldigvis ingen undtagelse. Her kan ægte denimfans tilmed glæde sig over, at tendensen ikke kun tæller de klassiske jeans, men også – igen – har fundet vej til overkroppen.

 

Ikke siden 1980’erne har det været så populært at køre double-denim, som det kaldes, når man kombinerer denimjeans og -skjorte. Du kan lægge forsigtigt ud ved at tage en lækker strik over skjorten og kombinere med en moderigtig skindjakke. Eller du kan knappe skjorten op og smide en t-shirt under og køre det afslappede double-denim look.

 

Men glæd dig samtidig over, at denimjeans og -skjorte også ser rasende godt ud hver for sig. Du går nemlig aldrig galt i byen med det klassiske look, denimjeans og striktrøje, nu hvor temperaturen er på vej nedad. Du kan til enhver tid hoppe i et par sorte jeans til denimskjorten og fuldende looket med cognacfarvede sko og urrem.

 

Lloyd sko, Skokjær, kr. 1.200

Denim skjorte, H&M, kr. 249

Tommy Hilfiger ur, Nicolaisen, kr. 1.395

Milestone brun læderjakke, Mr Holstebro, kr. 2.500

Olivengrøn pullover, Mr Holstebro, kr. 500

Hugo Boss jeans, Mr Holstebro, kr. 1.200

Relaterede artikler
Se alle artikler