Påskelam
10. april 2019

Står du for påskemiddagen i år, kan du roligt kaste dig ud i mør og saftig lammekrone med rodfrugtfritter, salat og lækker sovs. Denne opskrift er nem at gå til og smager forrygende.

 

Det skal du bruge til ca. 2 personer: 

  • 1 lammekrone
  • Olie til stegning
  • Kryddersalt og peber
  • 2 pastinakker
  • 2 gulerødder

Det skal du bruge til salat: 

  • En god håndfuld rucolasalat
  • 8 cherrytomater
  • Hyldeblomsteddike (kan erstattes af æbleeddike)
  • Salt
  • 2 radiser
  • Granatæblekerner
  • Parmesan

Det skal du bruge til sovs: 

  • Fedt fra stegning
  • 1 dl rødvin
  • 0,5 tsk. sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 håndfuld svampe – Shiitake eller kantareller
  • 1 spsk. maizena

 

Sådan gør du:

Rids lammekronen, og gnid kødet med kryddersalt og peber.

 

Kom olie på panden, og steg kødet 10-12 min. pr. side ved middel varme.
Gem fedtet i panden til saucen.

Skræl og snit pastinakker og gulerødder til pomfritter. Vend dem i olie, drys med salt, og bag dem i ovnen i 20 min. ved 150 grader varmluft.

 

Til salaten halveres tomaterne og overhældes med eddike og salt. Lad dem trække i min. 10 min. Snit radisserne, og drys med granatæblekerner og revet parmesanost.

 

Til sovsen bruger du fedtet fra stegningen, mens det stadig er lunt. Hæld rødvin på sammen med sukker. Blend maizena med 50 ml. koldt vand. Kom det på panden, og lad alle ingredienser varme op og tykne i et par minutter.

 

Anret maden, og server med et godt glas rødvin.

Relaterede artikler
Se alle artikler