Mød julemanden fra Holstebro
08. december 2021

Engang var havemanden Claus Dalby julemand i Holstebro. Men da han fik for travlt med sine blomster, påtog Svend Graversen sig ansvaret. Vi har mødt Svend, alias selveste julemanden, til en snak om glæden ved at give børn julelys i øjnene. En snak om at være kendt af hele byen og alligevel blive forvekslet med en bankrøver.

 

Svend Kvist Graversen er 72 år og en meget aktiv pensionist. Han er tidligere lærer og er nu aktiv i uendeligt mange foreninger, så måske kender du ham allerede. Ellers kan du møde ham her.

 

Hvordan er det at være julemand?

Det er dejligt at se julelysene i børnenes øjne. Men det er da ikke er så sjovt, hvis det regner. Og de sidste dage før jul, hvor fædrene skal ud at købe julegaver, der har de slet ikke tid. Men ellers er det dejligt at møde børnene. Jeg møder jo også primært glade børn.

 

Hvordan blev du julemand?

I mine år som spejderleder havde jeg sommetider mine spejdere med ude som julenisser. Dengang var det Claus Dalby (blomstermanden, red.), der var julemand. Han var fantastisk til børn. Men han fik mere og mere at lave, så vi fik en ny. Han var dog så uoplagt, så da vi evaluerede bagefter, kom jeg til at dumme mig, haha.

 

Jeg har været julemand lige siden og kun haft én sygedag.

 

Hvad er det bedste ved at være julemand, synes du?

Det er samspillet med børnene. Når nogen fx kommer og afleverer deres sutter og er pavestolte over, at nu bruger de ikke sut mere. Det er det bedste.

 

Eller en gang, jeg talte med en lille pige, og moren havde travlt. Så sagde moren, at datteren enten måtte blive hos mig eller gå med. Moren begyndte at gå, og pigen tog mig i hånden. Så kunne vi da bare gå sammen.

 

”Når nogen fx kommer og afleverer deres sutter og er pavestolte over, at nu bruger de ikke sut mere. Det er det bedste.”

 

Er det et attraktivt job, eller kan du godt have det i fred?

Det er svært at finde én, der vil overtage. Man skal have nissedragterne, karameller og pebernødder med og sørge for at have nisser engageret fra fx spejderne. Det er heldigvis så hyggeligt.

 

Men når det regner, og vi har 15 nissekåber, der skal vaskes og tørres, er det ikke helt sjovt. Men jeg skal snart til at finde én, der permanent kan afløse mig.

 

Eller nogle særligt gode oplevelser, du især husker?

Jeg synes, det er sjovt, når jeg møder nogle af mine gamle elever fra skolen. Holstebro er en lille by, og mange ved, hvem jeg er. Jeg har været i lokalradioen, hvor de skulle gætte, hvem jeg var. Det tog ikke mange sekunder.

 

Jeg er også meget engageret i gymnastik, golf og flere foreninger, og jeg har været lærer i mange år og sluttede af som skolekonsulent for IT. Jeg har en stor berøringsflade i Holstebro.

 

”Jeg skal snart til at finde én, der permanent kan afløse mig.”

 

Og fortæl så lige om dengang i banken …

Det var engang, jeg var ude som julemand i Nørreport Centret. Jeg havde en check, der skulle sættes ind på kontoen, og da der var en lille pige, der vinkede til mig inde fra banken, tænkte jeg, at jeg da lige kunne gå ind og snakke med hende og få sat checken ind.

 

Da jeg så går ind i banken, stivner de ansatte. Jeg kan se, at den ene medarbejder langsomt fører sin hånd ned under kassen for at slå alarmen til. Så vidste jeg, at den var gal. De troede, det var bankrøveri.

 

Heldigvis kendte jeg én af dem, der sad ved kassen, så jeg skyndte mig at berolige dem. Vi fik os et godt grin af bagefter, men jeg kunne godt se, det ikke var helt smart. Det var et år efter, at min kone havde været udsat for et væbnet bankrøveri, så jeg burde have været klogere.

Relaterede artikler
Se alle artikler