Hvad er Black Friday?
10. december 2018

Det er egentlig et ret godt spørgsmål. Vi kan afsløre, at det er et amerikansk fænomen, som opstod tilbage i 80 ́erne. Black Friday hænger sammen med den amerikanske tradition Thanksgiving, hvor julehandlen traditionelt set bliver skudt i gang med længere åbningstider og store prisnedsættelser. Det rygtes, at navnet Black Friday opstod i forbindelse med de voldsomme køer af biler dagen efter Thanksgiving.

 

I dag er fænomenet synligt både offline og online, hos storcentre, kæder og forretninger landet over. Så er du også en af dem, der elsker et god tilbud, så er Black Friday uden tvivl din store festdag. For det er nemlig intet mindre end en dag i de bragende gode tilbuds tegn.

 

Det er prisfest uden lige

Black Friday er en festdag, men dagen markerer også starten på den søde juletid, som vi alle har set frem til. Det er dagen, der får folk til at stille sig i meter lange køer tidligt om morgen for at få fingrene i de gode tilbud. For Black Friday byder på uhørt gode priser og oceaner af tilbud.

 

2014 var året, hvor Black Friday i den grad bed sig fast i det danske forbrugsmønster, for det år blev der brugt for over 4,5 millioner kr. i dankorttransaktioner. Rekorden er efterfølgende blevet slået år efter år. Ifølge Nets endte Black Friday i 2017 på hele 2,117 mia. kr., hvilket er det største beløb, der nogensinde er handlet for på én dag i Danmark. Og alle forventer, at den store rekord bliver slået igen. Så glæd dig til den store shoppingfest med masser af tilbud til dig selv og hele familien.

 

God shopping.

Relaterede artikler
Se alle artikler